Det er en dominerende filmfordom: En filmfestival er kun for anmeldere og andre filmsnobber. Den fordom vil den danske filmfestival CPH PIX nu én gang for alle mane til jorden. Marvels “[url=/film/doctor-strange]Doctor Strange[/url]” åbner årets festival.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/marvel-afsloerer-forhistorien-til-mads-mikkelsens-doctor-strange-skurk]Marvel afslører forhistorien til Mads Mikkelsens “Doctor Strange”-skurk[/url][/i]

Gallapremieren bliver endda skudt i gang af selve Mads Mikkelsen, der spiller rollen som skurken Kaecilius, der er modstander til Benedict Cumberbatch i titelrollen.

Den normale premiere bliver i de fleste lande verden rundt d. 28. oktober, men CPH PIX får altså lov til at tyvstarte i anledningen af åbningen på årets festival, der med “Doctor Strange” understreger sin status som publikumsfestival.

CPH PIX finder sted i perioden d. 27. oktober – d. 9. november.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]