Danske Nikolaj Arcel (“[url=/film/en-kongelig-affaere]En kongelig affære[/url]”) er så småt begyndt at caste rollerne til sin filmatisering af Stephen Kings bogserie i otte bind med titlen “The Dark Tower”. Således er Matthew McConaughey blevet tilbudt rollen som skurk i den første film.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/nikolaj-arcel-skal-instruere-filmatisering-af-stephen-king-bogserie]Nikolaj Arcel skal instruere filmatisering af Stephen King-bogserie[/url][/i]

“Interstellar”-skuespilleren har fået tilsendt manuskriptet og er nu i gang med at vurdere, om rollen som Man in Black har interesse. Skurkerollen er en dæmonisk troldmand, der bliver jagtet af hovedpersonen, Roland the Gunslinger, skriver [url=http://variety.com/2015/film/news/matthew-mcconaughey-dark-tower-stephen-king-villain-1201637643/]Variety[/url].

Manuskriptet skrives af Arcel og Anders Thomas Jensen, der dog har fået hjælp af Hollywood-veteranen Akiva Goldsman og Jeff Pinkner.

“The Dark Tower” får premiere d. 13. januar i 2017.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]