[i]U Can’t Touch This![/i] Rapperen MC Hammer, der blev et stort navn i 90’erne, men relativt hurtigt gled ud af mediernes søgelyset, kommer nu atter i fokus, da han får sit eget reality-show. Det skriver Politiken.dk.

Showet vil følge den 46-årige eks-rapper, der går under det borgerlige navn Stanley Kirk Burrell, hans hustru og parrets fem børn fra bopælen i Oakland i Californien.

Produceren J.D. Roth fortæller, at showet vil minde lidt om tv-serien “The Cosby Show”: [i]”Her har vi en far med fem børn, gift med den samme kvinde i mere end 23 år, bosat i det samme område, han voksede op i, og han bliver set i kirken hver søndag.”[/i]

Det nye reality-show får titlen “Hammertime”.