Snart udkommer McG’s spion-komedie “[url=/film/this-means-war]This Means War[/url]”, og instruktøren fortæller nu, at han overvejede at udsende filmen i biograferne med to forskellige slutninger.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/se-klip-fra-action-komedien-this-means-war-med-chris-pine-og-tom-hardy]Klip fra action-komedien “This Means War” med Chris Pine og Tom Hardy[/url].[/i]

Planen var, at halvdelen af biografvisningerne skulle være med den ene slutning og den anden halvdel med den anden, uden at folk vidste noget om det. Konceptet endte dog med at være for “gimmicky” for McG, som derfor droppede idéen.

De to slutninger:
[spoiler]I den ene slutning ville Reese Witherspoons karakter vælge Tom Hardys karakter til sidst, imens hun ville vælge Chris Pines karakter i den anden version. McG jokede også med en mulig tredje version, hvor de to herrer ville ende sammen.[/spoiler]

Hvis det var blevet til noget, ville det dog heller ikke være første gang, at man forsøgte sig med alternative slutninger. I 1985 blev krimikomedien “Clue” udsendt med tre forskellige slutninger, som senere blev samlet på hjemmevideo-udgaven.

“This Means War” har premiere i biograferne 22. marts.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]