RehireJamesGunn.com kræver James Gunn genansat hos Marvel Studios.
James Gunn blev tidligere på året fyret hos Marvel Studios og produktionen af “Guardians of the Galaxy 3” efter en sag om gamle tweets.
Disney-ledelsen har siden slået fast, at Gunn ingen fremtid har hos selskabet.
Men det vil en gruppe ihærdige MCU-fans ikke acceptere.
De har startet RehireJamesGunn.com, der har samlet penge ind til et reklameskilt i Anaheim – få kilometer fra Disneyland, skriver The Hollywood Reporter.
Teksten på skiltet er ikke til at tage fejl af: [i]’Save the Galaxy: James Gunn for Vol. 3′[/i].
Kampagnen kommer dog næppe til at ændre på fyringen.
Således er James Gunn aktuelt skiftet til Marvel-konkurrenterne fra DC Films – læs om det her.

