Spider-Man Far From Home billetsalg Danmark forsalg / Filmz.dk

Billetsalget til “Spider-Man: Far From Home” begynder i næste uge.

Præcis to uger før premieren på årets sidste MCU-film begynder forsalget til “Spider-Man: Far From Home”.

Den danske afdeling af Sony Pictures bekræfter over for Filmz, at billetsalget til “Spider-Man: Far From Home” begynder på tirsdag d. 18. juni kl. 10.

Da forsalget til “Avengers: Endgame” blev sat i gang, førte det til nedbrud hos billetportalen Kino.dk – læs om det her.

Tilsvarende nedbrud så man ikke i USA, hvor man havde lært af presset fra forsalget til “Avengers: Infinity War”.

Kino.dk har dog ikke ønsket at afsløre, om man til “Far From Home”-forsalget har lært af det kaotiske billetsalg til “Avengers: Endgame” – læs om det her.

“Spider-Man: Far From Home” får dansk premiere d. 2. juli.