Marvel-profilen Anthony Mackie trækker racisme-udtalelse tilbage.
For en måned siden var han ikke i tvivl: Marvel-ledelsen var racistiske, fordi “Black Panther” blev produceret af primært sorte, men når det kommer til resten af MCU-produktionerne, så er det primært hvide foran og bagved kameraet.
Nu skruer Falcon-skuespilleren Anthony Mackie lidt ned for sin kritik af arbejdsgiveren:
[i]”Jeg mener ikke, at det, der sker, er et problem med racisme. Jeg mener, det er et problem om at være ubevidst,”[/i] siger Mackie til Fatherly.
Således er Marvel Studios ikke længere decideret racistiske, men derimod blot ubevidste om problemet, mener Mackie i denne måned.
Læs også ‘MCU-stjerne: Marvel er ikke mangfoldige nok‘.
Anthony Mackies næste MCU-produktion er “The Falcon and the Winter Soldier”, der får premiere på Disney Plus til efteråret.
