Den kommende reboot af hele “Buffy The Vampire Slayer”-universet i form af Fran Rubel Kuzus nye film, der tager fat i en ny generations vampyrdræber – og som fuldkommen ignorerer Joss Whedons tv-serie – har fået en masse had med på vejen af fans verden over, og de fleste har ikke den store tiltro til, at den bliver noget, der er værd at se.

Det lader dog ikke til at bekymre folkene bag filmen, som ifølge CineFOOLS har til sinde at få fat i den populære skuespillerinde Megan Fox til at påtage sig rollen som filmens nye Vampire Slayer.

Om Fox så er interesseret er noget helt andet, da “[url=/film/transformers-de-faldnes-haevn]Transformers: De faldnes hævn[/url]”-stjernen har et travlt skema og mange andre tilbud om at medvirke i lukrative film og mulige franchises.