Megan Fox, som har haft stor succes med sin rolle i “Transformers”, lader til – hvis rygterne fra [url=http://www.europapress.es/cultura/cine-00128/noticia-megan-fox-nueva-lara-croft-20090121162926.html]Europa Press[/url] taler sandt – at være den næste til at skulle spille den ikoniske actionheltinde Lara Croft i “Tomb Raider 3”.

Selvom Fox ikke officielt har udtalt sig om yderligere planer for den succesfulde “Tomb Raider”-franchise, som indtil videre har talt to film, begge med Angelina Jolie i hovedrollen, så virker det sandsynligt, at de gerne vil fortsætte med at producere “Tomb Raider”-film – med eller uden Jolie som Lara Croft.

De to film i franchisen, “Lara Croft: Tomb Raider” og “Lara Croft Tomb Raider: The Cradle of Life” har tilsammen omsat for over 400 millioner dollars, selvom den første film klarede sig betydeligt bedre end den anden, som indspillede omtrent 100 millioner dollars mindre.