Den efterhånden flere måneder gamle kontrovers mellem Megan Fox og Michael Bay [url=http://filmz.dk/michael-bay-langer-ud-efter-megan-fox-som-langer-ud-efter-transformers-2]begyndte[/url], da Fox udtalte, at hun fandt “[url=/film/transformers-de-faldnes-haevn]Transformers: De faldnes hævn[/url]” forvirrende.

Samtidig sagde Fox, at Michael Bays film er drevet af special effects og ikke giver særligt mange udfordringer for skuespillerne.

Senere kom hun atter i søgelyset, da hun [url=http://filmz.dk/megan-fox-sammenligner-michael-bay-med-hitler]sammenlignede[/url] Bay med Hitler.

Nu er den 23-årige skuespillerinde dog tilsyneladende vendt på en tallerken.

Ved weekendens Scream Awards [url=http://filmz.dk/twilight-og-true-blood-dominerer-aarets-scream-awards]modtog[/url] hun prisen for bedste sci-fi-skuespillerinde for “Transformers: De faldnes hævn”, og i den forbindelse udtalte hun, at hun altid har følt, at hun er en ordinær del af en ekstraordinær film.

Hun sagde også, at filmen har givet hende en karriere, og at hun er taknemmelig over for alle, der har været med til at lave franchisen.

Udtalelserne kommer, efter at Megan Fox’ første film efter “Transformers: De faldnes hævn”, gyseren “[url=/film/jennifer-s-body]Jennifer’s Body[/url]”, blev et flop i de amerikanske biografer – og efter at Michael Bay har udtalt, at han vil byde Fox velkommen tilbage i “[url=/film/transformers-3]Transformers 3[/url]”.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/michael-bay-bekraefter-transformers-3-klar-i-2011]Michael Bay bekræfter: “Transformers 3” klar i 2011[/url].[/i]