Callum Keith Rennie (“Tin Man”) og Adam Godley (“Jorden rundt i 80 dage”) har sluttet sig til rollelisten til 20th Century Fox’ “The X-Files 2”, der netop har påbegyndt optagelser.

Rennie har tidligere medvirket i serien “Men in Trees” samt den kommende film “Case 39”, hvori han spiller overfor Renée Zellweger. Godley har man før set i “Charlie og chokoladefabrikken” og “Elizabeth: The Golden Age”.

Den stadig unavngivne film, der instrueres af Chris Carter, vil få premiere i USA 25. juli, 2008. David Duchovny, Gillian Anderson, Xzibit, Amanda Peet og Billy Connolly er allerede at finde i rollebesætningen.