Vi ved, at der er gået 30 år fra “[url=/film/star-wars-episode-vi-jedi-ridderen-vender-tilbage]Star Wars: Episode VI – Jedi-ridderen vender tilbage[/url]” frem til handlingen i “[url=/film/star-wars-the-force-awakens]Star Wars: The Force Awakens[/url]”. Så måske de kendte karakterer har ændret udseende? Det virker til at være tilfældet for den gyldne robot, C-3P0.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/nyt-billede-ham-skal-andy-serkis-spille-i-the-force-awakens]Nyt billede: Ham skal Andy Serkis spille i “Star Wars: The Force Awakens”[/url][/i]
I hvert fald hvis man skal tro et Twitter-billede postet af Marc Zachacki fra Mexico. Billedet viser en øldåse med et logo, der forestiller de to gamle droids, C-3P0 og R2-D2, samt den nye “Force Awakens”-droid med navnet BB-8.
Det nye er, at C-3P0 har mistet sin arm og fået den erstattet af en rød en af slagsen, hvilket frembringer to nysgerrige spørgsmål: Hvordan har C-3P0 mistet sin arm, og hvorfor er den nye arm rød?
Du kan se billedet i galleriet til højre.
“Star Wars: The Force Awakens” får premiere d. 17. december 2015.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
