MGM har købt rettighederne til “Henry Bates and the Sorcerer’s Balls”, som er en spoof på “Harry Potter” og “Ringenes Herre”. Studiet regner med at fremtrylle en fantasyparodi i stil med “Scary Movie”. Filmen er skrevet af David Morgasen, James R. Stein og Timothy Stack.

Morgasen fortæller om filmen: [i]”Vores gode troldmand er Gandolfini, som går imod den onde troldmand Enron. Eventyret involverer Henry Bates, den retmæssige konge til landet Middlefinger.”[/i]

MGM købte manuskriptet for et par dage siden, og de har allerede givet forfatterne to uger til at finpudse det, hvilket kunne betyde, at de satser på at få filmen hurtigt ud.