På sin hjemmeside har Michael Bay nu bekræftet, at der er fundet på en historie til “[url=/film/transformers-3]Transformers 3[/url]”, og at filmen vil være klar i biograferne 1. juli 2011.
Bay har haft møde med special effects-firmaet ILM og har fløjet til Rhode Island sammen med manuskriptforfatteren Ehren Kruger for at snakke med legetøjsfirmaet Hasbro omkring nye figurer til det tredje kapitel i franchisen om kæmperobotterne.
Instruktøren byder samtidig Megan Fox velkommen tilbage og lover hende, at hun ikke vil blive angrebet af alien-robotter under indspilningen. Han advarer hende dog om, at hun nok bør søge læge, da Bays instruktion kan resultere i bivirkninger såsom svimmelhed, kvalme, selvmordstendenser, uøsnket hårvækst og søvnløshed.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-exclusive-transformers-2-pressemoede-i-london]Filmz Exclusive: “Transformers 2”-pressemøde i London[/url].[/i]
