Alle, der husker tegnefilmene eller filmene om Teenage Mutant Ninja Turtles fra deres barndom, ved, hvordan de fire små skildpadder blev forvandlet til Ninja Turtles – men den historie vil Michael Bay nu lave om på.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/michael-bay-slaar-fast-transformers-2-var-noget-lort]Michael Bay slår fast: “Transformers 2” var noget lort[/url].[/i]
Bay, der skal fungere som producer på den kommende nye “Teenage Mutant Ninja Turtles”-nyfortolkning, udtaler således, at ninjapadderne i hans vision vil komme fra rummet…
[i]”Disse Turtles stammer fra en alien-race, og de er seje, sjove og fuldstændig elskværdige,”[/i] siger Bay.
Instruktøren Jonathan Liebesman, der er kendt for “[url=/film/world-invasion-battle-los-angeles]World Invasion: Battle Los Angeles[/url]”, og som snart er aktuel med “[url=/film/wrath-of-the-titans]Wrath of the Titans[/url]”, skulle angiveligt være favorit til at stå bag kameraet på den nye film, der vil blive live-action.
New Line Cinema stod bag den første live-action-filmatisering i 1990. Denne blev fulgt op med to fortsættelser, en live-action-tv-serie, op til flere animerede tv-serier samt senest den computeranimerede spillefilm “[url=/film/tmnt]TMNT[/url]”.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
