Michael Emerson, som spiller den manipulerende Benjamin Linus i den populære spændingsserie “[url=/film/lost-saeson-1]Lost[/url]”, kan i et interview med E! Online fortælle lidt om slutningen på den igangværende femte sæson, der rammer de amerikanske tv-skærme i denne uge.
Vanen tro vil slutningen på denne sæson også byde på en chokerende cliffhanger, der skal holde publikums interesse fangen, indtil den sjette og sidste sæson sparkes i gang om ni måneders tid.
[i]”Vores serie specialiserer sig i store chokafslutninger, men sæson fem… Ingen af de andre chokafslutninger efterlod mig undrende om, hvordan serien ville fortsætte,”[/i] udtaler skuespilleren. [i]”Vi har to store chokdrejninger i slutningen af denne sæson. Bare én af disse drejninger ville alene være nok til at få publikum til at gå amok indtil næste sæson – men med hele to drejninger, kan jeg ikke sige, hvad der kan ske.”[/i]
I forbindelse med sæsonfinalen har ABC ligeledes udsendt fire klip fra det forestående afsluttende dobbeltafsnit, der bærer titlen “The Incident”. Der skal dog advares mod enorme [b]spoilere[/b] for dem, der ikke har fulgt serien frem gennem femte sæson.
De fire smugkig kan ses hos [url=http://www.worstpreviews.com/headline.php?id=13417&count=0]WorstPreviews[/url].
J.J. Abrams’ successerie om de nødstedte på den mystiske ø afsluttes til næste år, hvor “Lost – Sæson 6” bringer det omfattende og kryptiske eventyr til ende.
