Tilsyneladende skulle den kinesiske skuespillerinde Michelle Yeoh fra bl.a. “Tomorrow Never Dies” og “Tiger på spring, drage i skjul” være klar til at blive tilføjet rollelisten på det kommende fjerde filmeventyr om “Indiana Jones”.
Skuespillerinden har netop arbejdet med Steven Spielberg på “Memoirs of a Geisha”, hvor hun og Spielberg efter sigende snakkede om den mulige rolle i “Indiana Jones 4”, men endnu er intet officielt.
Den nye “Indiana Jones”-film har indtil videre Harrison Ford i titelrollen som den eventyrlystne arkæolog samt Laura Dutta. Filmen påbegynder optagelser til næste år.
