Inspirationen til den snart biografaktuelle “[url=/film/fasandraeberne]Fasandræberne[/url]” har amerikansk forbillede. Det afslører filmens instruktør, Mikkel Nørgaard.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/fasandraeberne-instruktør-den-her-scene-kan-jeg-ikke-lide]”Fasandræberne”-instruktør: Den her scene kan jeg ikke lide[/url][/i]

Og det er ikke et hvilken som helst forbillede, som den danske thriller har sig. Mikkel Nørgaard er nemlig vild med David Finchers “[url=/film/se7en]Se7en[/url]”.

Han forklarer, hvad det er, som “Se7en” kan: [i]”Det handler om følelsen af at træde ind i en stemning. Jeg kan huske, at jeg havde en samtale med fotografen, som spurgte, om det skulle være dag eller nat i en scene. Jeg svarede, at jeg var ligeglad med døgnets kontinuitet. Vi skal have det lys, der bedst skaber den stemning, som vi gerne vil formidle.”[/i]

Men det er ikke kun stemningen, der tiltaler Mikkel Nørgaard ved den amerikanske thriller-klassiker. Det er også dens forhold til realisme og gradbøjningen af den. Det er det, han kan lide ved “Se7en” og thriller-genren generelt. I thrilleren må man lidt mere, fortæller han.

[i]”Det kan man i den her genre, ligesom man kan tillade sig i “Seven” at lade det pisse ned hele filmen, selvom det foregår i Los Angeles, hvor det nærmest aldrig regner,”[/i] siger Mikkel Nørgaard om forbilledet.

“Fasandræberne” får dansk biografpremiere den 2. oktober.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].