[url=/film/fargo]”Fargo”[/url], [url=/film/12-monkeys]”12 Monkeys”[/url], [url=/film/rosemary-s-baby]”Roesemary’s Baby”[/url], [url=/film/hannibal-tv]”Hannibal”[/url], [url=/film/american-psycho]”American Psycho”[/url]. Listen over film, der får nyt liv som tv-serie er lang og konstant voksende. Og nu meddeler ingen ringere end Steven Spielberg, at han har planer om at genoplive sit eget science-fiction-mesterværk [url=/film/minority-report]”Minority Report”[/url] til tv.
[i]Se også: [url=/ny-saeson-af-fargo-kommer-til-efteraaret-2015]Ny sæson af “Fargo” kommer til efteråret 2015[/url].[/i]
Instruktøren arbejder sammen med sit produktionsselskab Amblin Entertainment på projektet, der stadig er i en meget tidlig fase. Serien skal skrives af Max Borenstein, der også skrev manuskriptet til sommer-blockbusteren [url=/film/godzilla-2014]”Godzilla”[/url].
“Minority Report” fra 2002 er en filmatisering af en Philip K. Dick-bog. Filmen handler om en politienhed, der med tre oraklers hjælp anholder forbrydere, før de har begået forbrydelsen. Tom Cruise spillede hovedrollen, men det er svært at forestille sig, at han gentager rollen på tv.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
