Karaoke-barer har længe været populære tilholdssteder for folk med trang til at udfolde deres vokale talenter, og nu ser det ud til, at der måske er et alternativ på vej til filmfolket.
I hvert fald er der åbnet et “movieoke-teater” på Manhattan, og mange flere er tilsyneladende på vej. Stedet hedder “Den of Cin”, og her kan folk komme og udspille deres yndlingsscener foran et stort filmlærred, hvor den pågældende scene kører i baggrunden.
Anastasia Fite, som styrer begivenhedernes gang, fortæller at de mest populære ønsker er fra 80’er film som “The Breakfast Club” og “Pretty in Pink”, men at der også er flere der gerne vil vise at de kan deres gamle klassikere, som “Casablanca”.
