Der foreligger nu nogle nye afsløringer omkring plottet i den kommende “Superman Returns”, som instrueres af Bryan Singer.
Den anonyme kilde, der også afslørede Brandon Routh og Marlon Brandos medvirken i den kommende film, har nu kunne røbe noget af handlingen – dog er dette endnu ikke blevet bekræftet og skal indtil videre betragtes som et rygte. [b]Markér for at læse videre:[/b]
“Mens Superman har været væk på en 6-års rejse til Krypton for at finde ud af, om han rent faktisk er er den sidste søn af den fortabte planet, er Lois Lane kommet videre med sit liv. Lois Lane har nu en fem-årig søn, og faderen er ingen andre end Richard White, spillet af James Marsden. Da Superman vender tilbage, er Lois og Richard forlovet og skal giftes.”
Desuden forlyder det nu, at der vil blive brugt mindst to dragter i filmen. Det originale klassiske kostume og den anden vil være hans sorte rumdragt for hans rejse tilbage til Krypton.
