Det er blevet populært at lave såkaldte viral-videoer til at promovere kommende filmtitler, men folkene bag den norske nazi-zombiekomedie “[url=/film/doed-sne]Død sne[/url]” har formået at lave en noget opsigtsvækkende og næsten irrelevant viral-marketing til at reklamere for den forestående norske dvd-udgivelse af filmen.

Viral-videosekvensen byder hverken på nazister, zombier eller blod, men derimod den norske FHM-model, popsangerinde og reality-stjerne Linni Meister, der optræder i en halvlummer musikvideo med titlen “My Ass”.

Den ucensurerede musikvideo med den barmfagre blondine kan ses online [url=http://filmz.dk/film/doed-sne/trailers/16024]her[/url].

“Død sne” er instrueret af Tommy Wirkola og følger en gruppe studiekammerater, der tager på druk-påskeferie i en hytte i fjeldene – blot for at havne i et mareridt, der involverer et blodigt møde med en nazizombie-bataljon, som hjemsøger fjeldområderne efter at have været frosset ihjel under den tyske besættelsesmagt.

“Død sne” udkommer direkte på dvd herhjemme 7. juli.