Efter seertallene er begyndt at dale for den amerikanske komedieserie “My Name Is Earl”, har NBC, der står bag serien, valgt at lancere serien som den første med indbygget lugt.
Man har dog endnu ikke lanceret et fjernsyn, der kan udsende duftstoffer, så i stedet sørger NBC for, at folk får duftkort, hvor man skal skrabe seks felter i løbet af et afsnit, der indeholder hver sin duft.
Duftkortene følger med i bladet TV Guide, og skal bruges i det næste afsnit af “My Name Is Earl”, der sendes på amerikansk tv på torsdag.
