Sidste måned blev det [url=http://www.filmz.dk/forum/item/23184/]rapporteret[/url], at optagelserne til den kommende “Narnia: Prins Caspian”, som fortsætter eventyret fra “Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet”, ville foregå i New Zealand og Tjekkiet.

Filmholdet har nu droppet de planer, og i stedet valgt at lave filmen på de berømte Pinewood Studios i England, hvor bl.a. størstedelen af James Bond-filmene er blevet skudt.

De ændrede lokaliteter skyldes en ny britisk skattelov, som gør det ekstra attraktivt for udenlandske filmstudier at lave film på britisk grund.

“Prins Caspian” starter i England under 2. Verdenskrig, hvor de fire søskende på magisk vis vender tilbage til det fortryllede land Narnia, hvor der i mellemtiden er gået flere hundrede år fra da de tog derfra. Filmen får efter planen premiere i maj 2007.

Den første film i serien om “Narnia” blev en stor succes, med et budget på $180 mio. og en omsætning på $745 mio. på verdensplan.