Efter Disneys udgivelse af eventyrfilmen “National Treasure” sagde de, at der ikke ville komme en fortsættelse, medmindre der kom en rigtig god historie.
Og den gode historie må de være faldet over, for de er i hvert fald i gang med forberedelserne til en opfølger til kæmpe-successen.
Det er Walt Disney Pictures og Jerry Bruckheimer Films der har sat produktionen på fortsættelsen i gang. Til at skrive filmen har studiet hyret Gregory Poirier, og John Turteltaub vil sidde i instruktørstolen igen.
I den første film var skuespillet leveret af Nicolas Cage, Sean Bean, Diane Kruger, Justin Bartha og Jon Voight, men det vides dog ikke om nogen af dem vender tilbage til fortsættelsen. “National Treasure” er netop udkommet på dvd.
