Der har længe huseret rygter om planer for en eventuel tredje omgang “National Treasure”, men nu kan produceren Jerry Bruckheimer, Nicolas Cage og Dick Cook fra Disney endelig bekræfte, at “National Treasure 3” officielt er under udvikling.

Der foreligger ingen konkrete detaljer om historien i den nye film, men tidligere rapporter har kunnet fortælle, at “National Treasure 3” angiveligt skulle følge familien Gates på en ekspedition til bl.a. Påskeøerne i søgen efter Atlantis og hemmeligheden bag dens rene kraftkilde.

Filmselskabet har endnu ikke fastlagt en premieredato, men efter sigende spekuleres der i en udgivelsesdato omkring julen i 2010.