En spinoff til den populære tv-serie “NCIS: Naval Criminal Investigative Service”, som i sig selv er en spinoff af tv-serien “JAG”, har længe været på tale, men uden at der er sket det helt store – indtil nu.
Tilsyneladende skulle skuespillerne LL Cool J og Chris O’Donnell være blevet bekræftet som to af hovedrolleindehaverne i den kommende “NCIS”-spinoff, som vil blive skudt i gang i en episode af denne sæsons “NCIS”, der kører i USA.
Serien sigter efter at have et persongalleri, der strækker sig over seks personer, hvoraf LL Cool J og O’Donnell vil spille rollerne som henholdsvis Sam Hanna, en forhenværende Navy Seal, som for nylig både har været i Afghanistan og Irak, og Callen, en ekspert i at skifte personlighed.
De tilbageværende roller er Clara Macy, Nate “Doc” Getz, Kensi Lo og Dominic Vaile. Rollernes beskrivelser kan ses hos [url=http://ausiellofiles.ew.com/2008/12/exclusive-fresh.html]EW.com[/url].
