Vejen var ujævn for sidste års “[url=/film/need-for-speed]Need for Speed[/url]” i hjemlandet USA. Den fik stemplet flop. Men i Kina elskede de filmen, hvor en tredjedel af bilfilmens omsætning blev tjent ind. Så nu vil kineserne selv lave en toer.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/speederen-trykkes-i-bund-i-super-bowl-trailere-til-need-for-speed]Speederen trykkes i bund i Super Bowl-trailere til “Need for Speed”[/url][/i]

[url=http://www.thewrap.com/need-for-speed-sequel-revving-up-in-china-is-furious-7-owed-thanks/]The Wrap[/url] skriver, at China Movie Channel, Jiaflix og 1905 Pictures står bag den kommende sequel, som vil få en amerikansk co-producent.

Det er de samme kinesiske selskaber, der co-producerede “[url=/film/transformers-age-of-extinction]Transformers: Age of Extinction[/url]”, der blev den mest sete film i Kina til dato.

“Need for Speed 2” vil blive optaget primært i Kina og benytte sig af kinesiske stjerneskuespillere. Der er dog ingen navne tilknyttet projektet endnu.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]