“District 9”-instruktør Neill Blomkamp laver direkte sequel til den originale “RoboCop” fra 1987.
“RoboCop Returns” bliver titlen på Neill Blomkamps næste projekt, der angiveligt bliver en direkte sequel til Paul Verhoevens satiriske sci-fi-klassiker fra 1987.
Blomkamp var ellers tidligere hyret til at stå bag en “Alien 5”, men det blev droppet, da Ridley Scott i stedet ønskede at lave “Alien: Covenant” – læs mere om den sag her.
Den kommende sequel bliver baseret på et manuskript fra de originale “RoboCop”-forfattere, Ed Neumeier og Michael Miner, der for mange år siden skrev en direkte sequel til “RoboCop”.
Men den version blev aldrig realiseret. Nu sker det med hjælp fra “Terminator 6”-forfatter Justin Rhodes, der omskriver Neumeier og Miners sequel-manuskript til brug i “RoboCop Returns”, skriver Deadline.
I “RoboCop Returns” hersker der anarki i Detroit, som nu er afhængig af RoboCop i kampen imod kriminalitet og korruption.
Vil den indeholde ekstrem voldelig action, der kræver r-rating? Det svarer Neill Blomkamp selv på.
https://twitter.com/NeillBlomkamp/status/1017161291289391104
