Som vi skrev [url=http://filmz.dk/neill-blomkamp-laver-efterfoelger-til-alien]her på Filmz[/url] i sidste uge, skal [url=/film/district-9]”District 9″[/url]-instruktøren Neill Blomkamp lave en film om det ikoniske rummonster Alien.

[i]Se også: [url=/neill-blomkamp-deler-billeder-fra-skrottet-alien-projekt]Neill Blomkamp deler billeder fra skrottet “Alien”-projekt[/url][/i]

I et nyt interview med Sky Movies fortæller instruktøren, at hans nye “Alien”-film vil foregå direkte efter James Camerons [url=/film/aliens-det-endelige-opgoer]”Aliens”[/url] fra 1986.

[i]”Jeg vil have, at den her film skal føles som en bror eller søster til ‘Alien’. Så det er ‘Alien’, ‘Aliens’ og så denne her film,”[/i] fortæller Neill Blomkamp.

Instruktøren vil altså se bort fra [url=/film/alien]”Alien 3″[/url] og [url=/film/alien-genopstandelsen]”Alien: Genopstandelsen”[/url], på samme måde som Bryan Singer ignorerede “Superman III” og “Superman IV”, da han lavede [url=/film/superman-returns]”Superman Returns”[/url].

Neill Blomkamp er aktuel i de danske biografer i næste uge med science fiction-filmen [url=/film/chappie]”Chappie”[/url].

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]