Netflix racisme thumbnails algoritme / Filmz.dk

Kritiker beskylder Netflix for at bruge race til at promovere deres film og serier.

Forfatter og podcaster Stacia L. Brown er sort. Det burde Netflix dog ikke vide, men det tyder noget på, at de gør.

Brown fortæller til The Guardian, at hun er begyndt at møde thumbnails og plakater på Netflix, som fremhæver de sorte karakterer i en pågældende film – uanset om de har en stor rolle at spille eller ej.

Hun giver eksemplet “Like Father”, der har Kristen Bell og Kelsey Grammer i hovedrollerne. Alligevel præsenteres “Like Father” for Brown med sorte bikarakterer, som kun medvirker i få minutter.

Og det er ikke det eneste eksempel fra Stacia L. Brown. Alligevel benægter Netflix:

[i]”Vi spørger ikke medlemmer om deres race, køn eller etnicitet, så vi kan ikke bruge den information til at gøre deres Netflix-oplevelse personlig,”[/i] siger Netflix i en udtalelse.

Netflix er kendt for at anvende personligt udvalgte thumbnails og plakater til abonnenterne med hjælp fra en algoritmer, der analyserer forbrugerens Netflix-præferencer.

Data bruges også til at skabe selve serierne på Netflix – læs om det her.

https://twitter.com/slb79/status/1052953490664935424