“6 Underground” er erklæret ‘rotten’ på Rotten Tomatoes – anmelderne kan kun lide én film fra Michael Bay.
Han har instrueret 14 spillefilm, men kun én har fået over 60 procent positive anmeldelser hos Rotten Tomatoes.
Således dumper også Netflix-filmen “6 Underground” hos anmelderne, hvor kun 37 procent er positive.
Det er dog ikke den værste film instrueret af Michael Bay. Den titel er stadig hos “Transformers: The Last Knight” med sølle 15 procent.
Med 66 procent er “The Rock” den suverænt bedste Bay-film – og den eneste med en ‘fresh’ rating hos Rotten Tomatoes.
Den næstbedste er den første “Transformers” med 58 procent – dog stadig rådden.
Læs også ‘Anmeldelsen af “6 Underground”‘.
