Netflix køber cannes film / Filmz.dk

Kort efter gårsdagens uddeling af årets Cannes-priser annoncerede Netflix, at den uvelkomne streaming-gigant havde købt to af vinderne. 

De var ikke velkomne i hovedkonkurrencen på årets Cannes Filmfestival.

Cannes-lederen Theirry Fremaux udtalte således, at han i 2017 forventede biograf-premiere til Netflix-filmene på festivalen – men det skete som bekendt ikke.

Netflix vil nemlig ikke følge Cannes-reglerne og garantere en fransk biograf-premiere, hvilket derfor i år endte med en total-boykot fra Netflix af Cannes.

Men nu viser det sig, at Netflix  – uden nogen vidste det – faktisk medvirkede med to film i årets Cannes-konkurrence.

For få timer efter uddelingen af årets Cannes-priser annoncerede Netflix, at de havde købt de nord- og sydamerikanske rettigheder til årets to Cannes-vindere, “Happy as Lazzaro” og “Girl”.

“Happy as Lazzaro” vandt i hovedkonkurrencen prisen for Bedste manuskript, imens “Girl” snuppede en Camera d’Or for Bedste debutfilm.

Der bliver dog ikke tale om decideret Netflix Originals, da rettighederne til verden uden for Amerika – og i særdeleshed Frankrig – ikke er gået til Netflix.