Netpirater deler nu kopier af “Tenet” online – både fra Asien og Europa.
Christopher Nolans “Tenet” var på forhånd udpeget til et oplagt mål for netpirater, da den hypede titel på grund af coronakrisen ikke får global premiere på samme tid.
Således har det amerikanske publikum måtte vente på premieren, som i stedet har sat gang i de europæiske og asiatiske biografer.
Derfor havde Warner Bros. på forhånd sat alt ind for at bekæmpe ulovlige piratkopier af “Tenet”.
Alligevel kan TorrentFreak nu meddele, at mindst to “Tenet”-kopier optaget i biografen er blevet delt online.
Der er tale om en sydkoreansk kopi samt en fra Tyskland. Warner Bros. har ikke ønsket at kommentere situationen.
Læs også ‘Stor netpirat-trussel imod “Tenet” – Warner Bros. gør klar til kamp‘.
På trods af de ulovlige kopier er “Tenet” dog kommet flot fra start i biograferne – læs om det her.
