Tilbage i april kom det frem, at New Line Cinema og Warner Bros. havde påbegyndt et samarbejde om filmatiseringen af 8-bit-arkadeklassikeren “Rampage”, hvori man som enten gorilla, dinosaur eller varulv skal bekæmpe militæret og samtidig ødelægge alt på sin vej.

Spillet udkom i 1986 og har siden da affødt hele fem efterfølgere. Efter længere tids tavshed omkring projektet, ser det langt om længe ud til, at spillefilmen nu rykker fra tegnebrættet og over til den indledende produktionsfase.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/soeren-spaette-er-paa-vej-til-det-store-laerred]Søren Spætte er på vej til det store lærred[/url].[/i]

“[url=/film/nightmare-on-elm-street-a-2010]A Nightmare on Elm Street[/url]”-produceren John Rickard ønsker at producere filmen, og har i den seneste tid siddet i møde med en række manuskriptforfattere, som skal være med til at udvikle og tilpasse historiens koncept til det store lærred.

New Line Cinemas ledelse har udvist stor tiltro til projektet og tror på, at nutidens teknologi er avanceret nok til at skabe en storslået actionfilm i stil med “[url=http://filmz.dk/film/independence-day/blu-ray]Independence Day[/url]” og “[url=http://filmz.dk/film/ghostbusters]Ghostbusters[/url]”.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]