Nicolas Cage Superman / Filmz.dk

Skuespilleren Nicolas Cage planlægger at stoppe karrieren om tre-fire år.

Han havde sine største roller i 1990’erne med titler som “Leaving Las Vegas”, “The Rock”, “Face/Off” og “Con Air”.

Nu planlægger han sin pension som skuespiller, selv om Nicolas Cage selv føler, at han aldrig har været bedre:

[i]”Jeg føler, at jeg er bedre end nogensinde før. Jeg har mine følelser i fingerspidserne, jeg kender rutinen… Det fortsætter jeg med i tre til fire år mere, og så vil jeg fokusere på at instruere,”[/i] siger Cage til Daily Mail.

Den gode nyhed for Cage-fans er, at han ikke stopper i filmbranchen lige med det samme. I stedet vil han være instruktør:

[i]”Jeg vil gerne instruere i fremtiden, fordi lige nu er jeg primært skuespiller.”[/i]

Senest udtalte Nicolas Cage, at han ville være den perfekte i rollen som DC-skurken Jokeren.