Niels Arden Oplev, som fik stor succes med “[url=/film/maend-der-hader-kvinder]Mænd der hader kvinder[/url]”, har store reservationer over for David Finchers kommende amerikanske genindspilning.
Oplev fortæller, at han ikke kan se andre end Noomi Rapace i rollen som Lisbeth Salander, og at han håber, hun bliver nomineret til en Oscar for rollen.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/maend-der-hader-kvinder/biograf]Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Mænd der hader kvinder”[/url].[/i]
Den danske instruktør giver desuden udtryk for, at Finchers film, der får titlen “[url=/film/girl-with-the-dragon-tattoo-the]The Girl With the Dragon Tattoo[/url]”, er overflødig.
[i]”Selv i Hollywood ser der ud til at være en slags vrede omkring genindspilningen, såsom ‘Hvorfor vil de genindspille den, når man bare kan se originalen?'” [/i]spørger Oplev og fortsætter:
[i]
“Alle, der elsker film, vil se den originale. Det er ligesom: Hvad vil du se, den franske version af ‘La Femme Nikita’ eller den amerikanske version? Man kan håbe, at Fincher gør et bedre stykke arbejde,”[/i] siger Oplev.
[i]
[url=http://filmz.dk/artikler/interview-maend-der-hader-kvinder]Klik her for at læse Filmz’ interview med Niels Arden Oplev fra 2009[/url].[/i]
