Det blev i går officielt, at Nordisk Film fra 1. juni overtager Sandrew Metronomes danske biografer, Dagmar Teatret og Kinopalæet.

Det har i længere tid ikke været nogen hemmelighed, at Sandrew Metronome ønskede at skille sig af med driftsdelen for fuldt ud at koncentrere sig om distribution. Det blev så en realitet i går, da Danmarks største biografkæde købte de to biografer, og dermed har bragt sig op på ca 45% af det samlede billetsalg i Danmark.

Dagmar og Kinopalæet fortsætter ufortrødent både i samme stil som hidtil og under samme navne.