Filmsiden iKlipz kan fremvise endnu en trailer til Warner Bros. Pictures’ dramatiske thriller “Blood Diamond”, der er instrueret af Ed Zwick (“The Last Samurai”) og har Leonardo DiCaprio i hovedrollen.

“The Blood Diamond” udspiller sig i Sierra Leone omkring 1999, en tid hvor nationen var midt i en borgerkrig. DiCaprio spiller rollen som en smugler, der specialiserer sig i salg af “bloddiamanter” – værdifulde ædelsten, som blev brugt til at financere oprørere, kaperkaptajner og terrorister.

Da smugleren støder på en bonde, hvis unge søn er forsvundet i oprørenes hær af børnesoldater, bliver deres skæbner forbundet.

På rollelisten finder man desuden Djimon Hounsou og Jennifer Connelly. Filmen får amerikansk premiere til december.