Disney er for alvor på vej tilbage med håndtegnede tegnefilm. Det bekræftes nu yderligere ved, at en af deres mest populære karakterer får en ny film – Peter Plys er tilbage.
Efter at “[url=/film/peter-plys-og-hafferlaffen-dansk-tale]Peter Plys og Hafferlaffen[/url]” skuffede, så det ellers ikke ud til, at den populære bamse ville få endnu en film inden for den nærmeste fremtid, og det er da også seks år siden, at filmen udkom og floppede omsætningsmæssigt.
Den kommende film, der vil blive en biograffilm, står til at udkomme til foråret i 2011.
Peter Plys er på nuværende tidspunkt – på trods af sin tilbagegang med forrige film – verdens andenstørste licenserede karakter, kun efter Mickey Mouse.
