Paramount Pictures har lanceret en ny hjemmeside til den kommende fantasy-film “Stardust, der bl.a. har Robert De Niro, Claire Danes, Rupert Everett og Michelle Pfeiffer på stjernelisten.

“Stardust”, der er baseret på Neil Gaimans roman, handler om den unge Tristan, der arbejder som tjener for en heks og er søn af en bonde – der i sin søgen efter en stjerne til sin kærlighed, Victoria, begiver sig ind i et land fyldt med hekse, talende dyr og onde træer.

I hovedrollen finder man Charlie Cox (“Casanova”), mens resten af rollelisten består af Peter O’Toole, Sienna Miller og Ricky Gervais.

“Stardust” instrueres af Matthew Vaughn (“Layer Cake”) og har dansk biografpremiere til oktober.