Den amerikanske tv-kanal HBO har givet grønt lys til et pilotafsnit af en ny hospitalsdramaserie, som J.J. Abrams er i forhandlinger om at være executive producer på – og eventuelt også instruktør på.

Serien vil komme til at udforske kampen mod kræft, som den er set fra patienternes synsvinkel.

Den endnu unavngivne serie blev skabt af Tom Schulman og Rafael Yglesias, der begge to også vil være at finde som executive producers på serien.

Serien er baseret på bogen “The Anatomy of Hope: How People Prevail in the Face of Illness”, der er skrevet af Jerome Groopman, der desuden også vil tjene som konsulent på serien sammen med sin kone, Pamela Hartzband.