En ny plakat er blevet udsendt til Rian Johnsons forbryderkomedie “[url=/film/brothers-bloom-the]The Brothers Bloom[/url]”, der har Adrien Brody, Rachel Weisz og Mark Ruffalo i hovedrollerne.

Plakaten kan ses i fuld størrelse [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/brothers-bloom-the-43968/image/40517]her[/url] i filmens galleri.

Filmen følger Bloom-brødrene (Brody og Ruffalo), der financierer deres liv ved at franarre millionærer store summer penge gennem komplekse svindelnumre.

Sammen med et hold af bondefangere – bestående af bl.a. deres stumme sprængningsekspert Bang-Bang og ‘Belgieren’, spillet af henholdsvis Rinko Kikuchi og Robbie Coltrane – sætter brødrene et indvinklet nummer i gang for at stjæle 2,5 millioner dollars fra rigmandsdatteren Penelope (Weisz). Tyveriet vanskeligøres dog, da Brodys karakter falder for Penelope.

Oscarvinderen Maximillian Schnell og Nora Zehetner medvirker også i filmen, der fik sin planlagte premiere i USA sidste år udskudt til 29. maj i år.