Hos Actuacine er det nu muligt at se den franske filmplakat til The Weinstein Companys kommende komediedrama “The Libertine”, der har Johnny Depp i hovedrollen.
“The Libertine” følger udskejelserne af John Wilmot, den anden Jarl af Rochester, i det 17. århundredes London. Foruden sit store forbrug af alkohol og kvinder, skriver han et groft stykke, der rakker ned på Charles II, som bestilte det, hvilket fører til Jarlens landsforvisning og følgende undergang.
På rollelisten finder man desuden Samantha Morton, John Malkovich, Rosamund Pike og Richard Coyle. “The Libertine” er instrueret af Laurence Dunmore.
