Filmsiden Actuacine kan nu fremvise den nye tyske plakat til Walt Disney Pictures’ kommende komedie “The Pacifier”, som har Vin Diesel i hovedrollen.
I filmen spiller Diesel den hårde Navy SEAL, Shane Wolfe, der bliver udstationeret på sin hidtil hårdeste opgave: Operation Barnepige. En regeringsvideskabsmand bliver snigmyrdet, og Wolfe skal nu passe på hans fem uregerlige unger i et forstadshjem samtidig med at han må bekæmpe de onde skurke.
“The Pacifier” er instrueret af Adam Shankman og får premiere herhjemme 12. august.
