Så har Disney og Pixar udsendt en ny, spændende teaser-plakat til “[url=/film/toy-story-3]Toy Story 3[/url]”, den længe ventede fortsættelse på det computeranimerede eventyr om det levende legetøj.

Plakaten, der viser et mylder af filmens mange karakterer, kan ses i filmens plakatgalleri [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/toy-story-3-plakater-53346/image/51215#new]her[/url].

I det nye eventyr skal den nu langt mere voksne Anders drage af sted mod college, mens hans efterladte legetøj Buzz, Woody og resten af banden må se deres usikre fremtid i møde. De havner dog i en legestue blandt en masse uregerlige småunger, som bare ikke kan vente på at få det “nye” legetøj mellem deres fedtede fingre.

Midt i dette kaos må vennerne kæmpe for at holde sammen og sikre, at “intet legetøj bliver efterladt”.

Tom Hanks er tilbage som stemmen bag cowboydukken Woody, mens Tim Allen ligeledes gentager stemmen bag hans makker, spacerangeren Buzz Lightyear. Desuden medvirker Joan Cusack, Whoopie Goldberg, Michael Keaton, Timothy Dalton og John Ratzenberger. Lee Unkrich står for instruktionen.

Legetøjskisten åbnes for tredje gang, når “Toy Story 3” udsendes i amerikanske biografer 18. juni – i 3D og IMAX-format.

Den danske biografpremiere er sat til 29. juli.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/toy-story-3]Klik her for at læse mere om “Toy Story 3″[/url].[/i]