Ifølge Variety er special effects-firmaet ESC Entertainment blevet hyret til at begynde arbejde på den kommende “Superman”-film, som Warner Bros. håber kan begynde optagelser i slutningen af året.

Desuden har filmselskabet fået fat i special effects-veteranen Stan Winston, som er i gang med at kreere Supermans kostume.

Projektet har dog endnu ikke officielt fået grønt lys, men ifølge Variety håber Warner Bros. at “Superman”, som skal instrueres af McG fra et manuskript af J.J. Abrams (“Alias”), kan flyve ind i biograferne i 2006.