En ny plakat til den kommende scifi-film “The Invasion”, der har Nicole Kidman i hovedrollen, er klar og kan ses hos Cinematical.com.
Filmen omhandler en mystisk epidemi, der ændrer den menneskelige opførsel. En psykiater (Kidman) i Washington opdager, at epidemien stammer fra rummet og hun må nu kæmpe for at beskytte sin søn, der muligvis holder nøglen til at stoppe en mulig invasion.
På rollelisten til “The Invasion” finder man desuden Daniel Craig og Jeremy Northam. Bag kameraet står Oliver Hirschbiegel. Filmen får dansk premiere 21. september.
