Europacorp har lanceret den officielle hjemmeside til “Taxi 4”, det seneste kapitel i Luc Bessons franske og fartglade actionkomedieserie. På siden kan man foruden billeder se den nye trailer til filmen ved at vælge “Bande annonce”.
Sami Naceri er tilbage i rollen som den inkarnerede fartdjævel af en taxichauffør, Daniel Morales, der hjælper den uheldige strømer Emilien, spillet af Frédéric Diefenthal, med at fange forbrydere. Denne gang kommer politistyrken i Marseilles op imod den russiske mafia, hvor Daniels specialpimpede Peugot igen sættes på prøve.
Gérard Krawczyk har stået for instruktionen på “Taxi 4”, der får premiere i Frankrig 14. februar.
