En ny trailer til DreamWorks’ krigsdrama “Flags of Our Fathers”, der er instrueret af Clint Eastwood, er gået online. Traileren kan ses hos den franske filmside Allocine under “Bande-annonce 3”.
Hos [url=uucp://www.aintitcool.com/node/30302]AintItCool.com[/url] kan man i mellemtiden se et klip fra filmen, der er skrevet af Paul Haggis (“Million Dollar Baby”, “Crash”).
“Flags of Our Fathers” er baseret på en bog af James Bradley, der efter sin fars død opdager, at faren var en af soldaterne som under 2. Verdenskrig rejser det amerikanske flag i det berømte billede fra Iwo Jima. Bogen – og filmen – fortæller farens historie.
I rollerne ses bl.a. Ryan Phillippe, Adam Beach, Paul Walker og Jamie Bell. Filmen produceres af Eastwood i samarbejde med Steven Spielberg.
“Flags of Our Fathers” kan opleves i de amerikanske biografer fra 20. oktober.
